Totalinddækning
Vi kan alt - og siger aldrig nej!
- Sikkerhed på byggepladsen
- Tilpasses alle behov
- Totalløsninger
- Letter dit arbejde
Ved arbejde i vinterhalvåret er det ofte nødvendigt at lave en totalinddækning af byggeriet for at beskytte det mod regn, sne og vind. Inddækningen er typisk lavet af net eller armeret plast, og tæthedsgraden tilpasses dit behov.
Totalinddækning af stillads
Vejret kan være en hård modstander ved udendørs arbejde, men med en inddækning, der er beregnet til formålet, bliver byggeriet ikke forstyrret unødvendigt af vejrlig.
En totalinddækning er en midlertidig konstruktion med tag og sider, som sættes op uden på byggeriet. Inddækningen laves af presenning og bygges op på en stilladskonstruktion, så den beskytter hele bygningen.
Hvis byggeriet kræver opvarmning, kan inddækningen laves så tæt, at den holder på varmen. Det er nødvendigt, hvis man fx skifter tag på et beboet boligbyggeri om vinteren eller arbejder i bygninger, der ikke tåler kulde og fugt. Til længerevarende arbejde er der arbejdsmiljøregler, der kræver en inddækning med stabil temperatur.
Kontakt
Hovednummer: 63 10 52 70
Danni Siem
ds@persolit.dk
tlf: 51 64 84 78
Rasmus Oftelund
ro@persolit.dk
tlf: 51 57 28 85
John Duus
jd@persolit.dk
tlf: 24 90 13 12
John Duus
jd@persolit.dk
tlf: 24 90 13 12
Inddækning med net eller armeret plast
Inddækninger af hele eller dele af stilladset laves typisk i net eller armeret plast, og det er ikke helt lige meget, hvad du vælger. Der er nemlig fordele og ulemper ved begge dele, så dit behov er afgørende for løsningen. Både net og armeret plast beskytter mod vind og regn, men net er mindre tæt end plast. Det betyder, at nettet er tæt nok til at holde meget regn ude, men samtidig kan vind komme igennem, så stilladset er mindre vindfølsomt.
Armeret plast er derimod helt vind- og vandtæt, og derfor bliver stilladset mere vindfølsomt. Når stilladsets egenskaber skal beregnes, regner man med, at en inddækning af plast har en tæthedsgrad på cirka 1,0, mens nettets tæthedsgrad er 0,5. Derfor skal stilladset kunne tåle mere tryk og sug fra vinden med en plastinddækning.
Inddækning med klimaskærm
En klimaskærm er en særlig form for inddækning, der mest bruges ved arbejde omkring taget. Klimaskærmen bruges på toppen af facade- og murerstilladser og holder området mellem tag og facade tørt. Skærmen beskytter både mod regn og vind, men den dækker et lille område og kan derfor ikke erstatte en totalinddækning, hvis hele byggeriet eller tagområdet skal holdes tørt.