Spring til indhold

Produktion

Sfæriske (kuplede) endebunde

Beklædning af rør, kanaler og installationer ved HVAC

På vores værksteder har vi stor ekspertise i konstruktion og fremstilling af elementer i forskellige metaller.

Vi fremstiller bl.a. kuplede endebunde. Denne er udført i aluminium med en diameter på over 2 meter.

Endebundene kan fremstilles i alle størrelser efter kundens specifikke tegninger og mål.

Filterhuse

Vi har stor erfaring med fremstilling af filterhuse af forskellige typer og størrelser. Vores filterhuse anvendes bl.a. inden for industrien, fødevarebranchen og hospitaler. Alt afhængig af vores kunders specifikke krav, sker design og konstruktion af det enkelte filterhus altid i et tæt samarbejde med kunden.

Denne opgave gav vores værksted i Munkebo en ekstra udfordring, da filterhuset var oppe i en lidt anden størrelse end sædvanlig. Derfor krævede det lidt ekstra kreativitet at løse opgaven.

Kundens bestilling lød på et filterhus, som skulle bygges op som et to-trins hus, hvor første del bestod af 16 sammenboltede specialrammer. Anden del bestod af en standard opbygning for 16 almindelige posefiltre.

Det færdige mål på huset var 2500x2500x1700 mm. På grund af størrelsen, måtte vi tage vores kran på værkstedet i brug for at kunne montere overgangsstykket. Med kranen kunne vi dermed tippe filterhuset, så vi kunne komme ind under og få overgangsstykket gjort fast til filterhuset.

Endnu en spændende opgave, som blev løst til kundens store tilfredshed.