Spring til indhold

Persolit støtter Team Rynkeby

Persolit Understøttelsesfond har indgået en sponsoraftale med velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby, der cykler til Paris fra d. 9. til 16. juli 2022 til fordel for børn med kritisk sygdom.

Til sommer sætter 2.250 Team Rynkeby-ryttere sig i sadlen for at tage turen til Paris for at samle penge ind til fordel for børn med kritisk sygdom.

Alle indsamlede midler går til Børnecancerfondens og Børnelungefondens livsvigtige arbejde for sygdomsramte børn, hvor en stor del af pengene indsamles via sponsorater fra velvillige virksomheder. Derfor har vi også indgået et guldsponsorat med velgørenhedscykelholdet, som tager turen til Paris fra d. 9. til 16. juli 2022.

– Vi har valgt at støtte op om et vigtigt formål, idet alle indsamlede penge går ubeskåret til børn med kritiske sygdomme og deres familier via Børnecancerfonden og Børnelungefondens livsvigtige arbejde. Der er behov for at støtte op om og rette opmærksomhed til området for at kunne fortsætte den livsvigtige forskning, siger Per Rasmussen, adm. direktør i Persolit. Tilbage i 2019 deltog Per selv på cykelturen til Paris, og er derfor bekendt med, hvor mange kræfter Team Rynkeby og de mange ryttere bruger i fritiden for at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme.

Team Rynkeby består i år af 2.225 cykelryttere og 360 hjælpere fordelt på 65 hold fra ni lande. Gennem 20 år har Team Rynkeby indsamlet 550 millioner kroner til børn med kritisk sygdom.

Sponsorat til Team Rynkebo