Spring til indhold

Kulturnatten i København

Fredag d. 14/10 havde Persolit den store fornøjelse at være en del af Kulturnatten i København. Industriens Hus åbnede denne aften dørene op for alle interesserede, og her var der bl.a. mulighed for at møde en række forskellige virksomheder, som stod klar til at give gæsterne et indblik i deres arbejde.

Vores udsendte team, bestående af teknisk isolatør lærling Daniel, teknisk isolatør Martin, projektleder Gert Horn og ikke mindst lærlingeansvarlig Peter Nielfeldt, stod klar på standen for at udbrede kendskabet til vores fag. Standen blev rigtig godt besøgt, og der var især rift om de små elefanter, som blev delt ud til alle interesserede som et minde fra besøget.

En særlig stor tak til Daniel og Martin, som gjorde en fantastisk indsats, og var rigtig gode til at fortælle om deres fag.

Fotograf Thomas Arnbo.