Projektleder til Persolit Stilladsfirma Sjælland

Har du ledelseserfaring inden for stilladsbranchen, er du måske vores nye kollega?

Persolit Stilladsfirma A/S, der har hovedafdeling i Fredericia med afdelinger 8 steder i Danmark, er et stilladsfirma, der leverer mange former for stilladsløsninger primært til det professionelle marked særligt inden for byggeri, forsynings- og procesindustrien– både til den private og offentlige sektor. Virksomheden er kendt for at udføre krævende, kundespecifikke projekter med fokus på at være til stede og levere stillads-løsningen, når kunden har brug for det. Vi investerer løbende i et bredt sortiment af stilladsudstyr for at kunne betjene vores kunder.

Jobbet:
I samarbejde med den øvrige Persolit-koncern er det lykkes at få mange opgaver på Sjælland, både projekter og længerevarende rammeaftaler. Til at fastholde og fortsætte denne udvikling søger vi en dygtig og erfaren projektleder inden for stilladsbranchen med bopæl gerne i københavnsområdet.

Dine opgaver:

  • Opsøge projektsalg og kundemuligheder på Sjælland med behov for stilladsydelser
  • Opsøge projektsalg i samarbejde med kolleger i Persolit i øvrigt
  • Håndtere kundeaftaler, ordremodtagelse og projektoprettelse
  • Lede og organisere projekter i samarbejde med kunderne og de lokale samarbejdspartnere på pladserne
  • Organisere opgaverne med mandskab og udstyr i samarbejde med formænd på pladserne
  • Sikre stilladser opstilles efter gældende regler og aftaler
  • Sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere, herunder løbende træning og uddannelse
  • Sikre løbende dialog og afklaring af tekniske og kommercielle forhold med kunderne
  • Koordinering af mandskab i samarbejde med øvrige projektledere i stilladsfirmaet
  • Budget- og økonomistyring, løbende fakturering og opfølgning


Din profil:
Du har erfaring med stilladsarbejde og stilladsløsninger i en travl hverdag. Du er god til at kommunikere med de interne og eksterne kunder i en god og konstruktiv dialog både skriftligt og mundtligt. Du har en god og solid baggrund inden for stilladsbranchen med ledelseserfaring. Du er god til at motivere og engagere medarbejderne og kommunikere entydigt om opgaverne og kundernes forventninger. Du har systematisk tilgang til opgaverne. Du er udadvendt, opsøgende og energisk samtidig med, at du kan arbejde og træffe beslutninger selvstændigt.

Vi tilbyder:
Et selvstændigt og spændende job med varierende arbejdsopgaver, hvor du vil opleve muligheder for faglig og personlig udvikling. Kulturen i virksomheden er præget af en uformel omgangstone og en praktisk tilgang til løsning af opgaverne. Du vil få en grundig oplæring i vores administrative og tekniske løsninger.

Arbejdsstedet er med kontor i Rødovre. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn og ansættelses-vilkår forhandles individuelt med sundhedsforsikring, firmabil mv.

Er du interesseret

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Steevan S. Petersen på telefon 6310 5270.

Send din ansøgning til persolit@persolit.dk eller klik på nedenstående og angiv her ”Projektleder, stillads” i emnefeltet og vedhæft ansøgning og CV.

Samtaler vil blive afholdt løbende, som vi modtager ansøgninger.