Nyheder

Persolit sætter nye standarder og styrker brandet

Standardisering, nye systemer og et skarpere fokus på branding. Det er nogle af de tiltag, der skal løfte Persolit fremad de kommende år, fortæller direktør Martin Tholstrup.

“Vi har udvalgt fem Must Win Battles for forretningen. Et af dem er en reformering af produktionen. Vi har brug for at standardisere noget mere og kunne levere hurtigere,” siger Martin Tholstrup.

Derfor er der sat gang i en række ændringer: nye prislister, en app hvor montørerne selv kan bestille materialer, og indkøb af maskiner, der skal sikre en mere effektiv produktion på tværs af afdelingerne. De nye maskiner er allerede taget i brug flere steder, og medarbejderne har haft mulighed for at se, hvordan de letter arbejdet i praksis.

Også virksomhedens visuelle identitet er blevet fornyet med en designmanual og et opdateret logo. Selvom ændringerne er små, er signalet tydeligt: Persolit ønsker at styrke sit brand – ikke mindst over for medarbejderne selv. Historien om, hvem vi er, og hvad vi står for, skal være lettere at genkende og dele.

Ny tid for en gammel virksomhed

“Forandring er altid vanskeligt at trække ind i en virksomhed, der er så gammel som Persolit er. Den storytelling, vi laver nu, håber jeg, at man vil tage godt imod og føle, at man er en del af noget større,” siger Martin Tholstrup.

Han understreger, at mange udenfor huset ikke kender bredden i Persolits aktiviteter. “Vi er 500 mand, vi er i fire selskaber, og vi laver alt fra stilladser til facader, industriisolering og skibe. Jeg håber, at man også selv kan se, at det her er noget, der er spændende at dele med sin omgangskreds – og måske kan det inspirere nogen til at få lyst til at arbejde i Persolit.”

Med nye standarder, nye værktøjer og en klarere profil styrker Persolit både sin produktion og sit brand. Tiltagene skal gøre virksomheden mere effektiv og sammenhængende – og samtidig sikre, at den særlige Persolit-ånd fortsætter i takt med udviklingen.

Seneste nyheder

Info

Persolit Entreprenørfirma A/S
Lindøalléen 103A
5330 Munkebo
Tlf: 65974450
Mail: persolit@persolit.dk

Persolit Stilladsfirma A/S
Lindøalléen 103A
5330 Munkebo
Tlf: 63105270
Mail: persolit@persolit.dk

Kontakt