Nyheder

Persolit kører grønnere

Hos Persolit er klimabevidsthed ikke kun noget, vi arbejder med ude hos kunderne. Det er også noget, vi selv tager ansvar for i hverdagen. Derfor er der investeret i fem nye el-varevogne, som skal gøre vores kørsel mere energieffektiv og skånsom for miljøet.

Det var Jeanette Khuu, økonomiassistent hos Persolit, der i foråret 2025 var i Svendborg for at hente den første af de nye biler hos Ford-forhandleren N. Kjær Bilcentret.

“Det ligger os naturligt at gå den vej. Vi har el-hvidpladebiler i forvejen, og det har vi haft i lang tid. Vi har mange generationer i vores virksomhed, og vi vil gerne være ansvarlige og passe på de næste generationer. Derfor vælger vi el-varevogne til,” siger hun.

Valget faldt på Ford E-Transit Custom – en bil, mange medarbejdere allerede kender fra dieseludgaven. Overgangen til el bliver derfor mere enkel, men med den klare forskel, at kørslen nu er både grønnere og mere fremtidssikret.

Persolit vil gerne køre forrest

Samarbejdet med Ford har været en vigtig brik i processen.

“Vi er ofte i dialog med N. Kjær Bilcentret, både om almindelige biler og om de nye el-varevogne. Da de endelig kom på lager, var vi hurtige til at melde ind på, at vi skulle være blandt de første. Vi vil gerne gå forrest,” fortæller Jeanette Khuu.

De første to biler blev leveret i marts, og yderligere tre i april. Dermed har flere kollegaer muligheden for at køre grønnere ud til kunderne i hverdagen.

Investeringen er både en praktisk forbedring af arbejdsdagen og et signal om, at Persolit aktivt vælger mere klimavenlige løsninger – også når det handler om transport.

Seneste nyheder

Info

Persolit Entreprenørfirma A/S
Lindøalléen 103A
5330 Munkebo
Tlf: 65974450
Mail: persolit@persolit.dk

Persolit Stilladsfirma A/S
Lindøalléen 103A
5330 Munkebo
Tlf: 63105270
Mail: persolit@persolit.dk

Kontakt