Efter 17 år som finansdirektør i medicinalvirksomheden Orifarm tog Jacob Berg Lucassen et år væk fra jobbet for at trække vejret og finde retning. Nu har han sagt ja til rollen som CFO i Persolit – med start 22. oktober 2025 – fordi kultur, nærhed og udvikling trak i samme retning.
Jacob er tidligere revisor og vant til at sætte sig ind i mange brancher. I Persolit fandt han den størrelse og kultur, han søgte i en ny arbejdsplads: tæt på kollegerne, tæt på opgaven og med mulighed for at arbejde tæt sammen med specialister.
“Det vigtigste for mig var kulturen og fornemmelsen for virksomheden. Jeg ville gerne være et sted, hvor man kender hinanden,” siger den nye finansdirektør.
Matchet begyndte med en god snak om at forme rollen. Det skulle være noget helt nyt, som Persolit ikke havde i forvejen. Der blev udformet et setup med opgaver, værdisæt og samarbejdsrelationer, der appellerede godt til Jacob.
“Jeg havde brug for at skabe noget nyt og forme en rolle, hvor jeg kan bringe mine erfaringer i spil på en anden måde end før. Sammenholdt med Persolits værdier, måder at tænke mennesker og drift på, lød det både spændende og rigtigt,” fortæller Jacob Berg Lucassen, der bor i Ejlstrup uden for Odense.
Tydelig tillid og respekt i Persolit
“Jacob passer til den retning, vi ønsker: Et Persolit, som arbejder mere fremadrettet uden at miste fokus på hverdagen. Kemien var stærk fra første møde, og hans erfaring fra store organisationer kan løfte os i både tempo og kvalitet,” siger direktør Martin Tholstrup, der ser frem til det tætte samarbejde i ledelsen.
Indtrykket efter de første uger bekræfter valget for Jacob Berg Lucassen. Han fortæller om søde, imødekommende kolleger og en udpræget do’er-ånd, hvor man tager ansvar og får tingene til at fungere, også når ikke alt er givet på forhånd. Tilliden fra ejerne og et tæt samarbejde med direktøren er afgørende.
“Her er en tydelig tillid og respekt hele vejen rundt – også fra ejerne, som har modet til at lade ledelsen drive virksomheden. Det forpligter, og det kan jeg virkelig godt lide,” siger Jacob Berg Lucassen, der ser frem til at arbejde tæt sammen med direktør Martin Tholstrup, den øvrige ledelse og alle kolleger i Persolit.
“Vi skal videre med de spændende projektopgaver, der venter, og samtidig fortsætte vores omtanke for det menneskelige. Det er ikke robotter, men mennesker med ansvar på hver deres område. Mit mål er at sætte et tydeligt, ordentligt aftryk og på den måde være med til at drive udviklingen videre for Persolit,” lyder det fra Jacob Berg Lucassen.
Info
Persolit Entreprenørfirma A/S
Lindøalléen 103A
5330 Munkebo
Tlf: 65974450
Mail: persolit@persolit.dk
Persolit Stilladsfirma A/S
Lindøalléen 103A
5330 Munkebo
Tlf: 63105270
Mail: persolit@persolit.dk





